Nicole Posth

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet

Nicole er geomikrobiolog og undersøger hvilken rolle bakterier spiller i havene og søer for at forstå, hvordan mikroorganismer har hjulpet med at forme vores planet i fortiden. Denne viden om bakterier kan hjælpe os med at blive klogere på, hvordan vi kan bruge bakterier til oprensning af forurening – f.eks plastikforurening. Hun laver sin forskning ved at studere bakterier i vand, mudder og på laboratoriet.

Kan du huske et tidligt minde om geologi?

’’Selvom jeg voksede op i en forstad til New York City, så var mine somre godt fyld med svømning, (krabbe)fiskeri, campingture, kanosejlads og vandreture ved bjergsøer og vandløb i New England. Sammen med min far elskede jeg at se det ugentlige dokumentarprogram Marty Stouffer´s Wild America, som handlede om dyreliv. Måske fordi jeg voksede op med en blanding af storby og natur, blev jeg interesseret i jordprocesser, samspillet mellem biologi og geologi og viden om de bedste måder at bevare den fascinerende og komplekse vildmark. Da jeg kom på universitetet, blev jeg derfor også tiltrukket af både biologi og geologi. Dermed var det naturligt for mig at ende med at blive geomikrobiolog med speciale i Jordens evolution og miljøbeskyttelse.’’