Christian Bjerrum
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet
Christian er Professor MSO og arbejder med geologien for at forstå fortidens klima, havstrømme og perioder med iltsvind.
Hvorfor valgte du at arbejde med geologi?
’’Jeg er fra Værløse på Sjælland. Selv om jeg var ved Møns Klint flere gange som barn, var jeg ikke klar over hvor spændende geologi er. Jeg syntes det var sjovt at være i naturen og sove i telt som spejder. Først da jeg begyndte at klippeklatre med reb og sikringer på granitklipperne i Sverige, blev jeg klar over, at jeg ville studere Geologi. I løbet af studiet på universitetet har jeg været i Sahara, Grønland og USA samt mange andre steder. ’’