Nicolaj K. Larsen
GLOBE Institut på Københavns Universitet
Nicolaj forsker i Arktiske is- og klimavariationer med særlig fokus på hvordan fortidens og nutidens klimaændringer påvirker Indlandsisens afsmeltning. Det gør han ved at lave feltarbejde i Grønland, hvor han indsamler geologiske prøver, der kan bruges til at kortlægge Indlandsisen udbredelse samt fortidens klima.
Kan du huske et tidligt minde om geologi?
’’Min interesse for geologi startede for alvor på en tur til Grønland i sommerferien efter 8. klasse, hvor jeg besøgte min ven Esben og hans familie. Vi var på mange ture og sejlede ofte rundt blandt isbjerge i Godthåbsfjorden, hvor vi fiskede og gik på jagt. Her så jeg udover det fantastiske landskab også Indlandsisen og det gjorde et enormt indtryk på mig. Jeg tror disse oplevelser har haft stor betydning for, at jeg i sidste ende valgte at læse geologi – et fag, hvor man har mulighed for, at kombinerer alle de naturvidenskabelige discipliner med at lave praktiske feltundersøgelser i bl.a. Grønland’